Bronzestøbning
Jeg støber selv mine bronze skulpturer. Bronzestøbning er en lang og møjsommelig proces.
- Først skal der modelleres.
- En silikoneform skal fremstilles.
- En gips kappe støbes over silikoneformen.
- Kappen fjernes - silikoneformen skæres op
og fjernes - skulpturen fjernes.
- Flydende voks hældes i formen - hældes ud igen
og en skulptur i voks tages ud af formen.
- Voksen reduceres - kerneudstyr - støbeso -
indløb - luftkanaler sættes på.
- Voksskulpturen pakkes ind i en blanding
af gips - tegl og ludo.
- Hele balladen sættes 6 døgn i en 600 grader
varm ovn, her smelter voksen væk.
- Når voksen er væk, placeres formen,
hvori et tomrum er opstået efter voksen,
i en kasse med sand til at støtte formen.
- Den flydende 1100 grader varme bronze hældes i og fylder tomrummet efter voksen ud.
- Når bronzen er afkølet slås formen itu, og ud kommer skulpturen.
- Skulpturen som nu er udstyret med indløb - luftkanaler og støbeso sandblæses, for at fjerne støbeskallen.
- Kanaler skæres af med vinkelsliber. Kernestyr fjernes og kernemasse bores ud. Huller efter
kernestyr svejses. Grater og andre småting fjernes, svejseområderne bearbejdes så det ligner den øvrige overflade.
- Som afslutning patineres skulpturen.
Mobil: 30 26 61 14
E-mail: troldandenskulptur@gmail.com